Kristensen Properties

Asset Management

Bygning - Kristensen Properties

Asset Management

I tæt samarbejde med interne og eksterne partnere i Tyskland og Danmark har vi fokus på opkøb af velbeliggende erhvervsejendomme (Assets), som vi udvikler og administrerer med henblik på at optimere ejendomsinvesteringen for vore kunder. 

Vi arbejder inden for flere ejendomssegmenter, men er primært dedikeret til kontorejendomme og strøgejendomme.

Kristensen Properties indkøber erhvervsejendomme baseret på kriterier, der er nøje opstillet og sammensat i tæt samarbejde med vores kunder, investorerne:

  • Beliggenhed: Der udvælges konkrete byer efter størrelse, befolkningstilvækst, ledighedsprocent, købs- og centralitetsindeks. Det sidste er i Tyskland målestok for, hvor attraktiv byen vurderes at være for det omkringliggende opland.
  • Ejendomskvalitet: Moderne faciliteter som klimaanlæg, fleksible indretningsmuligheder, let tilgængelige og trygge parkeringsforhold samt energioptimale bygninger.
  • Udviklings- og driftspotentiale: Målet er at sammensætte en balanceret ejendomsportefølje til den enkelte funds investorer, der på den ene side sikrer et stabilt afkast, og på den anden side rummer potentiale for driftsoptimering i form af forøgelse af udlejningsgraden via investeringer og aktivt management.

 

Forud for ethvert ejendomskøb gennemføres en grundig teknisk, kommerciel og juridisk due diligence. 

Property Management

Property Management er ejendomsadministration og dækker over alt, der knytter sig til den daglige drift af ejendommen. Det er f.eks. huslejeopkrævning, bogføring, budgettering, tilsyn og overvågning.

Af hensyn til ejendommens kort- og langsigtede værdiudvikling varetager vi helst Property Management in-house for at sikre den direkte kontakt med lejere og ejendommens øvrige interessenter. 

Facility Management

Facility Management dækker over almindelige vedligeholdelsesopgaver, samt ekstraordinære istandsættelsesopgaver på ejendommen samt viceværtopgaver som rengøring, fornyelse af klimaskærm og tekniske installationer. Derudover optimering og overvågning af serviceaftaler med eksterne leverandører.

Property Development

Kristensen Properties varetager opgaver, som har til hensigt at højne værdien af en ejendom. Det kan f.eks. være renovering(er), om- og tilbygning(er), lejeoptimering, ændring af anvendelse og andre udviklingstiltag, som optimerer ejendommen og kan medføre væsentlige værdistigninger. Udviklingsaktiviteter er som oftest målrettede ad hoc opgaver af projektkarakter.